ET HISTORISK TILBAGEBLIK – POKALFINALEN 1953

April 20, 2020

Allerede i 1910 havde KBU efter engelsk mønster indstiftet en pokalturnering, som næsten fra starten blev en stor succes og gennem årene bidrog til klubbernes økonomi. Hurtigt udviklede især finalen sig til at blive en københavnerbegivenhed, og i hele ugen forud for kampen kunne man læse omtale af den forestående finale i bladene. Spændingen på tilskuerpladsen omkring finalen var enorm - faktisk nåede afløseren, DBU's landspokalturnering (fra 1954) aldrig helt samme popularitet. KBU's pokalturnering spilledes for sidste gang i 1953-54, i den følgende sæson tog DBU over, og AGF blev cup-vinder, vel nok et bevis på at udviklingen var ved at løbe fra København, balancen var begyndt at tippe til provinsens fordel.

Men inden KBU's turnering afvikles for sidste gang, når Fremad at markere sig på fornemste vis.

Kvartfinalen stod i november 1952 mod B. 93, hvor vi i Sundby sikrede en 1 -0 sejr. Som nævnt var Harry Pultz forsvundet, og også op mod semifinalen i foråret 1953 var der målmandsproblemer, men her trådte så Henning Jørgensen til, og selv om vores sejr den 4. april blev på 4-2 over B. 1903, lykkedes det ikke modstanderne at score på vor nye målmand - det klarede vi selv.

Der var 7.000 tilskuere til semifinalen, og vore spillere begyndte at lugte sensationen. Det var de nok ret ene om, fx skrev »Julle«: »- det bliver mere sandsynligt 10-0 til K.B. end 1-0 til Fremad Amager!« For KB, ubesejret i 40 kampe, var det nemlig vi skulle møde i finalen, den 22. april. Denne gang flokkedes hele 15.000 tilskuere omkring Idrætsparkens bane, og allerede inden kampen kunne Fremad-ledere berolige sig selv med at der i det mindste var udsigt til at vi nu kunne komme over den økonomiske øretæve, de forsvundne 70.000 kr. fra 1951.

 

Om selve finalen vil vi imidlertid overlade ordet til holdets målmand, Henning Jørgensen, som i 1980 skrev et tilbageblik:

 

"Angrebet var bygget op omkring Jørgen Gøtterup, godt assisteret af William Jensen, som vi fik fra B. 1903, og Curt Jørgensen. De var strålende teknikere, som kunne alt med en bold. På fløjene var Zacher med gode skud og godt blik for spillet, og Bent Ib Jørgensen, også kaldet »Solo«, han var en fantastisk spiller i en jættekondition, som man kunne finde både oppe og nede.  Han fik i øvrigt senere for FREM mange B-landskampe og kampe for STÆVNET.

Forsvaret var bygget op om en målmand, der kun var 173 cm høj - og vejede 60 kg. I dag ser man med misundelse, at man dårligt nok må se »keeperen« dybt i øjnene, før der fløjtes for frispark. Leif Foli var ankermand, og mange er de forwards, som har stødt sig på netop ham, der beherskede hovedspillet samt spark med begge ben lige godt. Svend Aage Ringbæk - fik U-landskampe - var en homogen fløjhalf, som mestrede mandsopdækning. Effektivt tog han - stille og roligt -»livet af« mange kendte innerwings, godt assisteret af Helge Christensen, som elskede at rykke med frem, og kunne han snige sig til skud med sit gode venstreben, var han i sit es.

 

Bagest elegantieren Aage Christensen. Han var kommet fra B. 93. Med godt overblik arbejdede han sammen med Henry Christensen, som også var anfører. Ikke alt, hvad Henry lavede, var lige kønt, men det var effektivt, og han vidste altid, hvor straffesparkfeltet begyndte. En strålende fighter, som indgød os alle fight til sidste dommerfløjt.

Næsten 15.000 så, at kampen mod K.B. startede med det ene Fremad-angreb efter det andet. Flere gode tilbud blev misbrugt, men midt i 1. halvleg dømtes straffespark, som den altid sikre FOLI skulle sparke. Det siges, at drengene i Fælledparken endnu leger med kampbolden, for aldrig har nogen skudt så højt over mål.

Efter 0-0 ved pausen starter GØTTERUP (der selv siger, at han ikke kan tælle så langt, at han har tal på de mål, han har scoret) med at bringe os i spidsen. Derefter begyndte et bombardement af vores mål, som vel aldrig er set hverken før eller senere. Men alt syntes at skulle lykkes - alle reddede på stregen, eller målstangen klarede paragrafferne. Masser af K.B.-hjørnespark og kampen var på sidste minut. Nøjagtig 59 sekunder før tid ramte bolden Jørgen W. Hansen (mureren) på strømpen - og 1-1 var en kendsgerning.

Ny kamp den 26. maj 1953. Vi var stadig undertippet efter nogle magre resultater i 2. division, men atter mødte vort trofaste publikum op, så vores kasserer, Alfred Bentin, jublede, da han kunne konstatere, at 15.000 havde fundet vej.

Spillet vekslede fra side til side, og mange spændende situationer huskes stadig af de implicerede. Da der kun manglede tre minutter, var der en K.B.-spiller, der tog bolden med hånden, og Aksel Asmussen dømte omgående straffespark. Flere spillere lukkede øjnene, men denne gang svigtede FOLI ikke, og under øredøvende jubel blev kampen fløjtet af med 1-0 til Fremad - OG DERMED GULD.

Det var dengang coutume med anfører-»skræp« for åben mikrofon, og her kunne Henry godt tørre K.B.s Black Jensen.

Der blev herefter festet som aldrig før på hele Amager,"

 

 

Foto: Berlingske Tidende

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk