TRUPPEN ER TILBAGE IGEN TIRSDAG

May 11, 2020

Efter de fantastiske nyheder i sidste uge, er der blevet arbejdet på at kalde spillere, trænere og medarbejdere tilbage på deres arbejdsplads. Derfor er det med stor glæde, at der tirsdag bliver ”normal” arbejdsdag igen.

 

Det bliver selvfølgelig under nogle andre forhold, da der er en hel række krav til, hvordan arbejdsdagen skal forløbe på bl.a. træningsbanen.

Fremads adm. Direktør, Michael Jahn, er imponeret over det flotte stykke arbejde fra Divisionsforeningen og de involverede parter:

 

”Jeg synes, det er imponerende, hvad Divisionsforeningen har fået på plads indenfor kort tid. Det betyder rigtig meget at kunne genoptage træningen og turneringen. Der er blevet arbejdet på højtryk fra sundhedsmyndighederne, for at kunne sammensætte de rigtige sundhedsmæssige forhold for vores spillere, trænere og sundhedstab. Det er imponerende,”

 

”Derudover skal der også lyde en stor tak til Københavns Kommune for lynbehandling af vores ønske om opstart i Sundby. Nu handler det om at følge de protokoller, vi fik udleveret for et par uger siden. Vi har forberedt os på at genoptage træningen, og er derfor også klar til at tage imod den sportslige afdeling under skærpede forhold,”

 

”Det er rigtig ærgerligt, vi skal spille de her kampe uden vores fans. Det bliver langt fra den samme følelse at komme i Sundby uden de her fantastiske mennesker på lægterne. Men, sikkerhed og sundhed er det suverænt vigtigste, og derfor må vi vente i spænding, til vi igen kan få sponsorer og fans tilbage i Sundby,” slutter Michael Jahn

 

Der vil formentlig i denne uge komme mere info omkring den resterende del af kampprogrammet, når Divisionsforeningen har dette på plads.

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk