INTRODUKTION TIL AKADEMIET

July 14, 2020

Der er blevet arbejdet på højtryk med at forbinde alle punkterne hos akademiet for Philip Hansen, der er akademichef.

 

Forårets bedste nyhed var indrangeringen i DBU’s licensystem. Siden har Philip bl.a. arbejdet på at sammensætte akademiets forskellige poster og udvikle projektet løbende.

 

Nu kan han begynde at glæde sig til opstarten i slutningen af juli, efter han har brugt mange sene aftentimer i Sundby:

 

”Der har ikke været mange aftener på hjemmefronten i den seneste periode, men det har været sindssygt spændende at bygge selve platformen til akademiet. Vi starter jo op med U17 og U19 i slutningen af juli måned, og derfor har der også været "lidt" pres på de sidste par uger,”

 

”Vi er kommet i mål, og jeg er rigtig tilfreds med resultaterne af opbygningen. Vi har sammensat et rigtig godt hold til at arbejde på akademiet. Det gælder hele vejen fra U10-U19, og derudover har vi ansat nogle overordnede ledere til projektet. Vi har fået samlet én person på fuldtid og to personer på halvtid, og det er et ret imponerende udgangspunkt til at løfte akademiet fra starten,”

 

”Derfor tror jeg også på, vi kan rykke os rigtig langt på kort tid. Med de personligheder, der er ansat, er der styr på hele den røde linje i projektet. Vi skal kunne gøre vores bedste for drengene og give dem de helt rette redskaber og vejledninger på træningsbanerne. Jeg kan slet ikke vente med at få det hele op at køre, og jeg ser frem til at dele historierne fra akademiet,” siger Philip Hansen, Akademichef.

 

I den kommende periode vil vi præsentere lederne på akademiet og trænerne for de forskellige årgange.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
FJELDHAMMERVEJ 15 / 2610 RØDOVRE / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk