MO OG U17 STARTER I GENTOFTE

Efter et turbulent 2020 for ungdomsfodbolden grundet Covid-19, kan turneringerne endelig sparkes i gang for U17 og U19 denne weekend.

Det er to spændte cheftrænere, vi har talt med før sæsonens første kamp.

Vi tog den første snak med hele Øens MO Abdalas, der har ansvaret for AC Amagers U17-drenge.

Det har været hektisk med en kort opstart og et helt nyt setup. Cheftræneren og de unge drenge er klar til en spændende sæson, på trods af en kort forberedelse:

"Det bliver spændende - vi har ventet rigtig længe på det her. Opstarten har været hektisk, og det har været en svær opgave med udvægelsen af de mange spillere. Nyt setup, nye spillere og masser af optimisme,"

"Søndag handler det om at give den en skalle - det er det vigtigste for mig. Jeg har fortalt spillerne, at jeg vil se en dedikeret indsats. Vi mangler stadig lidt på nogle områder, og derfor handler det om en god fight. Der er en spændende sæson i vente, og drengene er klar til en hård første kamp i Gentofte," siger MO, cheftræner for AC Amager U17.

De skal i duel mod GVI på udebane, hvor der kick-off kl. 14:00.

Held og lykke drenge!