BLP TAGDÆKNING FORLÆNGER AFTALEN

Igen kan vi bringe en glædelig nyhed fra netværket – her er tilmed tale om en forlængelse med en samarbejdspartner, der har en lang historie som sponsor hos Fremad Amager.

Næste år kan BLP Tagdækning fejre et imponerende jubilæum i netværket. Den Ama’rkanske virksomhed har nu forlænget for 9. år i streg, og deres hjerter banker for Øen.

Bent, der er indehaver af virksomheden, beskriver det som et godt venskab, og vil være et sted, hvor der er plads til alle.

BLP Tagdækning forbliver i Øens Erhvervsnetværk med den seneste forlængelse:

”Vi er helt oppe på det niende år nu, og jeg ser det som et godt venskab. Jeg kan lide at være steder, hvor der er plads til alle – det er der i Fremad Amager. Der har været flere tilbud som sponsor i større klubber, men det har ikke min interesse. Amager har en stor betydning for mig, og derfor bakker vi op om både små og store projekter. Selvom vi har rigtig mange ting at se til, gør jeg rigtig meget for at være tilstede i Sundby Idrætspark og til netværksarrangementer,” siger Bent Leth Poulsen, indehaver og ejer af BLP Tagdækning.

Læs mere om virksomheden lige her:

https://www.blp.dk/

Kontakt Anette Manniche via aj@faelite.dk eller Simon Bonnerup Kristensen via sm@faelite.dk for mere info om netværket i Fremad Amager.