AMAGER TELTUDLEJNING FORLÆNGER AFTALEN

Vi starter uge 35 med at bringe nyheden om en forlængelse af vores samarbejdspartner, Amager Teltudlejning. De kom ind i netværket tilbage i sommeren 2019, og har mod på endnu mere netværk og fodbold på Øen.

Virksomheden var en del af det Pre-Match tiltag, vi startede op forrige sommer. De startede med et fint festtelt, der måtte forstørres et par gange grundet den store opbakning til netværket. De fik siden printet klubbens logo på nogle af siderne, og har gjort en stor del ud af netværksfesten inden kampene i Sundby.

De forbliver i Øens Erhvervsnetværk:

”Fremad Amager har et spændende netværk. Det er, og bliver min klub. Det er rigtig spændende at være en del af et fællesskabet i Øens Erhvervsnetværk. Jeg har selv spillet fodbold hele mit liv.

Dette netværk har være mit førstevalg lige fra starten af, fra Anette begyndte at kontakte mig. Jeg bor selv på Amager, så det har altid givet mening med et samarbejde.

Jeg har allerede fået kunder fra erhvervsnetværket, så jeg er glad for det begynder at bære frugt,” siger Frank Hjorhøy, indehaver og ejer af Amager Teltudlejning.

Læs mere om virksomheden lige her:

https://www.amagerteltudlejning.dk/

Kontakt Anette Manniche via aj@faelite.dk eller Simon Bonnerup Kristensen via sm@faelite.dk for mere info om netværket i Fremad Amager.