ASSISTENTTRÆNEREN FORLÆNGER KONTRAKTEN MED FREMAD

Det er ikke tosset at overlevere nyhederne i øjeblikket – vi kan i dag følge op med en forlængelse af kontrakten med vores assistenttræner, Timur Daguev.

Se interviewet længere nede i opslaget og hør hvad forlængelsen betyder for den 30-årige assistenttræner.

Cheftræneren har også sat nogle ord på forlængelsen med sin tætte kollega:

”Kontinuitet i trænerstaben er vigtig for os. Underskriften med Timur er en god nyhed, da han er en vital del af staben. I de knap to år vi har arbejdet sammen, har jeg set en ung, motiveret og energisk kollega. Han er parat til at arbejde i alle døgnets timer, og er meget interesseret i at udvikle sig hele tiden. Han har en god kommunikation med spillerne, hvilket er betydningsfuldt for mig. Derudover har han gode forudsætninger for at videreudvikle sig trænermæssigt, og lære fra sig. Uanset om det er Timur eller jeg, skal vi alle være interesseret i at lære mere hver dag. Vi har samlet et rigtig godt team, og ser frem til at fortsætte udviklingen,” siger Coach Valli.

Tillykke til Timur med den nye underskrift!