ALT OM FUGNING ER NY NETVÆRKSPARTNER

Oprustningen fortsætter i netværket, og denne gang er der underskrevet en aftale om en ny samarbejdspartner.

Jørgen Thisgaard har længe haft et godt øje til Fremad Amager, og har i mange år taget turen til Sundby. I en længere periode har han haft et ønske om at blive en del af et lokalt netværk. Nu hvor enkelte weekender i forvejen blev brugt i Sundby Idrætspark, fik Jørgen en snak med Anette omkring mulighederne for et samarbejde.

Det er nu endt ud i en aftale som netværkspartner:

”Jeg har i en længere periode ønsket at blive en del af et godt og lokalt erhvervsnetværk her på Amager. Så kombinationen med fodbold og netværk, passer perfekt til mig, da jeg i forvejen besøgte Fremads hjemmekampe jævnligt.

Vores fokus er primært renoveringsopgaver, udskiftning af fuger, specialfuger dvs. fuger til ekstra udsatte miljøer, serviceopgaver for boligforeninger/ejendomsselskaber, tømrermestre, murermestre osv.

Vi glæder os til at blive en del af et spændende projekt,” siger Jørgen Thisgaard, indehaver og ejer af Alt Om Fugning.

Kontakt Anette Manniche via aj@faelite.dk eller Simon Bonnerup Kristensen via sm@faelite.dk for mere info om netværket i Fremad Amager.