FREMAD UDLEJER ANGRIBER

Der er en tæt konkurrence om pladserne i startopstillingen, og derfor har Fremad arbejdet på en lejeaftale for Momo Fanye Toure.

Efter Sammy kom tilbage fra sit lejeophold, var der en del spillere til pladsen på toppen, hvor Munksgaard har brilleret som delt topscorer.

Derfor har vi pr. dags dato indgået en aftale med 2. divisionsklubben AB om at udleje den unge angriber.

Cheftræneren ser et spændende potentiale i Momo, og for at videreudvikle ham bedst muligt kræver det mere spilletid, end der er udsigt til hos Fremad lige nu:

"Vi har fundet frem til en god aftale for begge parter. I løbet af forrige halvsæson fik Momo nogle indhop, og det blev ikke til meget spilletid.

Vi har haft en god dialog med AB, hvor han har prøvetrænet et par gange. Det er vigtigt med førsteholdsfodbold, for at han kan videreudvikle sig bedst muligt. Vi ønsker ham et rigtig godt ophold," siger Coach Valli.

God vind med opholdet, Momo!