NIGERIANSK U-LANDSHOLDSSPILLER TIL OFFENSIVEN

Det er en STOR dag på Øen – der er dømt ”Local Firm”, og som optakt til kampen kan vi præsentere en ny spiller i truppen. Det 18-årige nigerianske ungdomstalent, Olakunle Olusegun, kan nu kalde sig Fremad-spiller. Han kommer fra FDC Vista i Rusland, hvor han har været tilkoblet siden sommeren 2019.

Det er en eftertragtet ung mand, der har imponeret stort på det nigerianske U17-landshold som kantspiller. I kvalifikationen til U17-vm scorede han seks mål, og lavede tre oplæg i 12 kampe. Da først han var i aktion til U17-vm blev det til fire kampe med et mål og to oplæg. De offensive kvaliteter kan man muligvis få at se i aftenens pokalbrag. Vi har nået at få de fornødne papirer på plads, og derfor kan vores nye nr. 6 få sin debut i aften.

”Kunle” som han kaldes, har glædet sig til øjeblikket som professionel:

”Det er den første store mulighed for mig, og en chance jeg har glædet mig til. Mit mål for mine U-landskampe var at præstere så godt som muligt, og blive bedre for hver kamp. Det er det bedste udstillingsvindue for unge spiller i mit hjemland. Jeg er meget stolt over at have underskrevet min første professionelle kontrakt, og det er et spændende skridt på vejen mod mine mål for fremtiden,”

”Da jeg blev indlemmet på Nigerias U17-landshold, håbede jeg på at få min første professionelle kontrakt. Nu hvor skiftet er på plads, kan jeg fokusere på min udvikling. Jeg blev indlemmet til prøvetræning flere gange i februar måned i Tyrkiet på træningslejren med Fremad Amager, og kunne vise mig frem der,”

”Flere af spillerne kender jeg allerede, og derudover har jeg næsten lige mødt dem alle i Tyrkiet. Jeg har talt en del med Sodiq og Sammy, og de har forberedt mig på livet i Danmark. Både landet og klubben virker som en perfekt løsning for mig, og derfor var det et nemt valg. Jeg glæder mig til at få min debut, og det ville være fantastisk, hvis det sker allerede i aften,” siger Kunle.

Coach Valli ser frem til at gøre brug af de offensive kvaliteter hos det unge talent:

”Det er en talentfuld spiller, vi får ind i truppen. Han har gode offensive kvaliteter, og spiller med maksimum kapacitet i mange af hans aktioner. Med hans hastighed, driblinger og afslutninger får vi en spiller til offensiven, der kan være afgørende i vores omstillinger,” siger Coach Valli.

Velkommen på Øen, Kunle!