ALLAN RAVN: STOR ROS TIL DRENGENE FOR DEN HURTIGE OMSTILLING

Det har været en begivenhedsrig start på 2021 i Fremad Amager med afgange fra den sportslige afdeling. Der er stor fokus på den daglige gang og hvordan erstatningerne skal falde på plads – i første omgang med udfyldelse af cheftrænerrollen

”Jeg mødte ind til morgenmøde hos staben og spillerne, og jeg er positivt stemt over deres håndtering. De var fokuseret, koncentreret og klar til at give den en skalle på træningsbanen.

Den proces vi er i lige nu, kan kaste flere forskellige spørgsmål af sig. Jeg er rigtig tilfreds med, hvor vi står lige nu i forhold til den mentale styrke. Stor ros til drengene for den hurtige omstilling,”


”Vi går en spændende tid i møde med en ændring på en vital position i klubben, og der arbejdes på højtryk for at komme på plads med den rette person hurtigst muligt. Vi er i tæt dialog med de træneremner, der er interessante til at overtage positionen med de mål, vi ønsker at indfri på kort og lang sigt,” siger Allan Ravn.


Som vi skrev for et par dage siden har Akademichefen, Philip Hansen, intensiveret sin sportslige rolle omkring førsteholdet. Det er væsentligt med hans involvering i den nuværende situation, men det er til gengæld ikke et tegn på et engangstilfælde.

En del af den sportslige strategi for det kommende år, er at Akademiet og dets ledere skal endnu tættere ind på førsteholdet, og sammenbinde forholdet mellem eliteholdene i AC Amager Academy og Fremad Amagers 1. Divisionshold:


”Det nuværende og midlertidige trænersetup har taget opgaven til sig med ret ryg, og har på kort tid sammensat en rigtig fornuftig plan for den kommende træningsuge. Stor cadeau til Mathias Marker, Jesper Christiansen og Philip Hansen. Sådan en overgangsperiode i en fodboldklub kan være udfordrende, men alle har reageret professionelt og rykker endnu tættere sammen i bussen,”


”Den her overgangsperiode med involvering fra Philip og akademiet er også en ting, vi har arbejdet på at skulle prioritere i det nye år. Det er helt naturligt som en del af det næste skridt at få sammenbundet førsteholdet og akademiet endnu tættere. Det er en nødvendig og væsentlig sammenbinding i en fodboldklub, og vi glæder os til at tage hul på mange spændende opgaver,” slutter Allan Ravn.




  • LinkedIn Social Ikon
  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
SUNDBYVESTERVEJ 60 / 2300 KØBENHAVN S / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk