ANTON GOOGE OG FREMAD AMAGER OPHÆVER KONTRAKTEN

For to år siden blev russiske Anton Googe hentet til klubben under den tidligere cheftræner, Valli.

I efteråret 2019 fik angriberen mulighed for at søge nye udfordringer for at finde fast spilletid i en anden klub, da konkurrencen var tæt i den ende af banen.


Den 22-årige boksspiller fik 15 kampe i Fremad og scorede et enkelt mål. Det blev også til en lejeaftale i 2. Division hos Avarta i en halvsæson i 2019/2020 sæsonen.


Det lykkedes ikke at finde en ny klub inden transfervinduet lukkede i, og derfor er man fundet frem til en god fælles løsning om at ophæve samarbejdet.

Gaxe har ikke medregnet Googe som en del af truppen til foråret, og havde forventet en afsked med angriberen:


”Anton har søgt efter en ny klub i det meste af efteråret 2019 – desværre uden held. Vi lavede en aftale om at finde frem til en løsning her i starten af 2021, der ville fungere bedst for begge parter. Vi er på vej i en anden retning i forhold til sammensætningen af spillere, og havde derfor også forventet en afsked med Anton. Han har ønsket at søge hjem til Rusland for at finde en ny klub, og det har vi givet tilladelse til. Vi ønsker ham held og lykke,” siger Gaxe.


Tak for indsatsen – held og lykke, Googe!