EJNER HESSEL INDTRÆDER I NETVÆRKET

Ejner Hessel A/S er landets største bilforhandler, og den lokale opbakning prioriteres højt - derfor er de nu også blevet en del af Øens Erhvervsnetværk.


Ejner Hessel har en lang historie bag sig, da virksomheden startede helt tilbage i 1968. Her begyndte Ejner Hessel at købe og sælge svenske lastbiler i Herning. I dag har de hovedsæde i Brande, og Ejner Hessel er i 2021 placeret over hele Danmark med afdelinger, hvor der sælges Mercedes, Ford, Renault og Dacia.


”For os er kunden altid det vigtigste. Det vigtigste for os er at få løst kundens problem, hvis det er en bil, der skal laves, eller at finde den rigtige nye, såvel som brugte bil. Selvom vi er en bilforhandler med afdelinger over hele landet, betyder nærmiljøet rigtig meget for de enkelte afdelinger. Derfor er det også naturligt for os, at vi støtter op om Fremad Amager med vores placering i Kastrup. Vi glæder os til at en masse spændende oplevelser i netværket og i Sundby Idrætspark,” siger Zean Madsen, der er salgskonsulent Hos Ejner Hessel på Amager.


Læs mere om virksomheden:

https://www.hessel.dk/


Kontakt Anette Manniche via aj@faelite.dk eller Simon Bonnerup Kristensen via sk@faelite.dk for mere info om netværket i Fremad Amager.