FREMAD HENTER BENHÅRD STOPPER I HELSINGØR

Vi har i dag haft besøg af Hans Christian Bonnesen – efter flere samtaler med Gaxe, har han nu valgt at underskrive en kontrakt med Fremad Amager gældende fra den 1. juli 2021. ”Kritte” som han kaldes, har udløb med FC Helsingør efter denne sæson, og tager derfor turen til Ama’r den kommende sommer. Den kontrakt løber til sommeren 2024.


Gaxe har brugt den seneste måned på at se ind i den nye sæson, og forberede sig på trup sammensætningen. I den forbindelse har han og ”Kritte” haft nogle samtaler om retningen, og vores Sportschef er imponeret over attituden og den ambitiøse indstilling hos den kommende centerforsvar:


”Jeg har en klar holdning til, hvem der kommer ind som en del af truppen. Vi arbejder ud fra et udgangspunkt, hvor spillerne i truppen skal ville det 100 procent hver eneste dag. Det gælder både i forhold til ambitionerne, arbejdsbyrden til træning og deres indstilling til kampene. Med ”Kritte” får vi en spiller ind i truppen, der er klar til at løfte opgaven fra dag et. Hans tilgang til spillet på banen er hård, og han holder sig ikke tilbage. Vi ved, hvad han står for på banen, og nu har vi fået et endnu bedre indblik i ham som spiller udenfor banen. Vi glæder os til at få ham tilkoblet vores trup efter denne sæson,” siger Gaxe.


For den 20-årige benhårde stopper har han et meget simpelt syn på tingene ud fra hans rolle i bagkæden:


”Jeg er en spiller, der går forrest, og tager ansvar. Jeg vil meget hellere sprinte 50 meter retur ned mod eget mål og lave en hård afgørende tackling og holde føringen, fremfor at pande bolden i kassen til en føring,”


Udover at have en stærk tankegang som centerforsvar, er han også parat til en ny udfordring som spiller – i starten af juli kan han møde ind på Englandsvej 61 med sine nye holdkammerater. ”Kritte” fik sin seniordebut for FC Helsingør i en pokalkamp mod AB i en alder af 18 år. Siden er det blevet til flere kampe på førsteholdet i 1. Division for den 190cm høje forsvarsspiller. Han glæder sig til at blive Fremad-spiller:


”Det jeg har set udefra, er rigtig spændende. Der er et ønske om at tro på de unge spillere, og det er selvfølgelig en væsentlig årsag til mit skifte. Der er et hold med mange gode spillere, og der er en rigtig god stemning i klubben. Det kommer til at passe mig perfekt at blive en del af et ambitiøst omklædningsrum med højt til loftet,”


”Gaxe har været meget imødekommende under vores samtaler, og har derudover været meget seriøs omkring indstillingen som spiller i Fremad Amager. Der bliver stillet store krav hver dag, og det bliver fedt at være en del af. Det har helt klart gjort det attraktivt for mig i forhold til at underskrive en aftale med klubben. Jeg ser frem til at spille i Sundby Idrætspark med fansene på lægterne, og glæder mig til at møde mine nye holdkammerater,” siger ”Kritte”.


Stort tillykke med skiftet – vi ser frem til at byde dig velkommen på Øen!