FREMAD SÆLGER TALENTFULD CENTERFORSVAR

Efter et år på en lejeaftale og et år som permanent spiller i klubben, modtog Fremad et bud på Sodiq Rasheed i dette transfervindue. Der er blevet forhandlet frem og tilbage med den russiske klub, Alania Vladikavkaz, der holder til i den næstbedste række.

Inden det russiske transfervindue lukkede i for nogle timer siden, kom handlen endegyldigt på plads.

Efter to år på Øens hold, fortsætter den nigerianske centerforsvar nu tilværelsen i sin nye klub.

Coach Valli kunne have holdt Sodiq tilbage fra et spændende skifte, men ville samtidig ikke stå i vejen for et nyt eventyr:

"Vi har oplevet en stor forbedring hos Sodiq de seneste to år. Han giver alt i hver kamp, og holder sig ikke tilbage i nærkampene. Han har fået noget kamperfaring på seniorniveau. Det her skifte er en stor mulighed for ham, og det ville vi ikke stå i vejen for. Det er en del af gamet, og vi er stolte på hans vegne. Vi ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer," siger Coach Valli.

Tak for den gode indsats og det høje humør - held og lykke med de nye udfordringer, Sodiq!







  • LinkedIn Social Ikon
  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon
  • Twitter App Icon
© 2017 FREMAD AMAGER ELITE APS
SUNDBYVESTERVEJ 60 / 2300 KØBENHAVN S / +45 28 30 35 18 / info@faelite.dk