FREMAD UDLEJER MIDTBANESPILLER

Der er blevet arbejdet på højtryk for at lukke en aftale om udleje af vores midtbanespiller, Bilal Masaad. Vi har været i dialog med FC Roskilde omkring en lejeaftale, der løber resten af 2020. Den er nu kommet på plads et par timer før, vinduet lukker i.

Grundet den store konkurrence inde centralt på banen, har både Fremad A og Bilal haft et ønske om mere spilletid i den kommende sæson.

Cheftræneren ser det som et naturligt valg fra Fremad og en rigtig fin løsning for Bilal:

”Der er meget konkurrence inde centralt på holdet. Vi kigger altid efter løsninger i truppen, og vi vil gerne kunne gøre det bedste for klubben og spillerne. Derfor har den gode dialog med FC Roskilde også ført til en aftale om et lejeophold for Bilal. Vi ønsker ham god vind med opholdet det næste halve år,” siger Coach Valli.

Held og lykke med lejeopholdet, Bilal!