Så er der godt nyt fra Ama’r – vi skal byde velkommen til en ny partner fra Øen. Handelsbanken Amager har underskrevet en aftale som netværkspartner i samarbejde med vores sælger, Simon Bonnerup Kristensen.
De holder til i fine faciliteter på Arne Jacobsens Allé 15, og de har søgt efter et fælles lokalt samarbejde. Efter en samtale med Simon, så de fordelene i netværket, hvor de har mulighed for at eksponere sig selv yderligere og deltage i forskellige arrangementer. Derudover har de haft øje på en spændende Fremad-rejse udefra, og den rejse ønsker de at være en del af. ” Handelsbanken er en lokal stor bank på Amager, som kan træffe hurtige og gode beslutninger sammen med vores kunder. Derudover servicerer vi både privat og erhvervskunder lokalt i vores filial, som er beliggende i Ørestaden.
Vi har valgt at indgå et partnerskab med Fremad Amager, da vi ønsker, at være en del af lokallivet samt den meget spændende rejse Fremad Amager er på - både sportsligt og netværksmæssigt,” siger Michael Bang Pedersen, Filialdirektør hos Handelsbanken Amager.
Læs mere om virksomheden:
https://llk.dk/0gboww
Kontakt Anette Manniche via aj@faelite.dk eller Simon Bonnerup Kristensen via sm@faelite.dk for mere info om netværket i Fremad Amager.
