HISTORISK STORT SPRING FOR AC AMAGER ACADEMY I LICENSRANGERING FOR UNGDOM

Der er blevet overbragt HELT fantastiske nyheder til AC Amager Academy her til eftermiddag. Årets indrangering i DBU’s licenssystem for ungdom er netop blevet offentliggjort, og det er en af de største stigninger i "samlet score", et hold er blevet tildelt af Dansk Boldspil-Union. Vi har taget et historisk stort spring med den nye indrangering på hele 11 procent i stigning, i samlet score.

Derfor venter der nu fodbold på landsdækkende plan for U17 og U19 i Divisionen!


Direktør Allan Ravn har svært ved at få armene ned efter den store besked fra DBU:


”Det her et hurtigt voksende akademi og en væsentlig del af vores fodboldforretning. Vi har accelereret med voldsom fart siden sommeren i 2020. På bare et år er vi gået fra at blive indrangeret i systemet, til nu at blive tildelt to stjerner i systemet med et historisk stort spring på 11 procent. Nu kan vi få U17- og U19-drengene placeret i divisionen på landsdækkende plan. I den fortsatte rejse for Akademiet vil vi have stor fokus på at etablere os i Divisionen og bygge et solidt fodboldfundament, som unge spillere på Ama’r kan stå på,” slutter Allan Ravn.


Ikke overraskende, er det mindst lige så stort for Akademichef, Philip Hansen, der siden ankomsten i januar 2020 har arbejdet med utrolig mange parter for at bygge selve fundamentet til elitefodbold på ungdomsplan hos AC Amager. Et langt sejt træk er nu taget i forhold til den seneste indrangering, og nu venter et stort, spændende og meget udfordrende kapitel:


”Det her er en kæmpe sejr for alle involverede parter lige fra spillere, trænere, frivillige, ledere og forældre. På rekordtid har vi samlet et ekstremt stærkt fundament, der nu har givet os et historisk stort spring med seneste indrangering. Målsætningen har været at komme i Divisionen med U17 og U19, så de kan spille kampe på landsdækkende plan med bedre faciliteter, større overvågning og større klubber. Nu skal der ikke kun spilles kampe i den østlige del af Sjælland, men i hele Danmark,” siger Philip og fortsætter.


”Det er et fantastisk resultat og et stort skridt i den rigtige retning. Vi kommer op, og skal spille med om pladserne blandt de 30 bedste ungdomshold. Med dét sagt, så venter der også en stor udfordring de næstkommende måneder. Vi skal forberede os på rigtig mange ændringer - de fleste af dem praktiske, og så skal vi bare give den fuld gas allerede fra i dag,” slutter Philip Hansen.


I licenssystemet for ungdom er man som klub/akademi indrangeret efter et stjerneniveau og en samlet score. AC Amager er rykket sig fra en plads som nummer 35 i 2020 til en plads som 29 i år. Det største spring i processen fra sidste år, er uddelingen af den samlede score. Her er der en massiv stigning på 11 procent.

For U13, U14 og U15 har det den betydning, at de tre årgange vil mærke et løft i niveauet.


Et KÆMPESTORT tillykke til AC Amager Academy!

Holdbilleder fra sæsonstart i 2020:


U19-holdet


U17-holdet


U15-holdet.


U14-holdet.


U13-holdet.


U12-holdet.


U11-holdet.


U10-holdet