HORSENS VENTER I SVÆR UDEBANEKAMP

Superliga nedrykkere på udebane i Horsens - sådan lyder dagens opgave for Løvenkrands og drengene. Til gengæld kommer vi til Jylland med styrke fra seneste udebanekamp mod NFC.


Til opgøret forventer Cheftræneren en svær opgave - og det bliver ikke poleret fodbold, ifølge Løvenkrands:


"Vi skal spille en udebanekamp mod et hold, der er rigtig stærkt. Deres præstationer stemmer ikke overens med deres pointantal i Divisionen. Deres bane er ikke lig med poleret fodbold, og det er vi forberedt på. Vi skal ind til den her kamp med styrke og fight, og det passer mig rigtig fint. Det vil dagens holdopstilling også bære præg af. Vi ser frem til et spændende opgør, og glæder os os over meldingen om Fremad-fans i udebaneafsnittet. Det er en kæmpe fornøjelse at de tager den lange tur for at støtte os på udebane i Jylland," slutter Løvenkrands.


Der er kampstart kl. 15:00 mod AC Horsens, og opgøret kan følges på Viaplay.


Kom så, Fremad!