MARKUS BAY: HAR OPBYGGET ET STÆRKT FORHOLD TIL KLUBBEN OG FANSENE

Det bliver spredt dejlige nyheder i dag - først den længeventede nyhed med fans tilbage på lægterne fra næste weekend. Derefter kunne vi præsentere en treårig forlængelse med vores kreatør, Markus Bay.

Efter næsten tre år i klubben, hvor han stod til udløb denne sommer, har han valgt at forlænge til 2024!


For Bay har den tætteste kerne omkring ham været med ham i opløbet omkring den potentielle forlængelse. Han føler selv, at forholdet er styrket markant med sin igangværende tredje sæson i den blå trøje. Han nærmer sig de 100 kampe for Øens hold, og kan nu se frem til endnu flere oplevelser i Sundby.


Selv siger hovedpersonen følgende om hans forlængelse:


”Jeg er ekstremt glad for at kunne forlænge kontrakten i Fremad Amager. Efter jeg kom til klubben i sommeren 2018, flyttede jeg til Øen kort tid efter. I perioden som spiller i klubben, der har jeg opbygget et stærkt forhold til klubben og fansene. Jeg elsker at bo her, og jeg sætter en stor ære i at spille i trøjen,”


”Gaxe og jeg har haft nogle snakke omkring fremtiden i forhold til klubbens retning og lige så meget i forhold til min egen udvikling. Jeg har været i dialog med dem, der står mig tættest, og det føles helt rigtigt med en forlængelse. For mig handler det om at være ambitiøs og optimistisk. Den følelse har jeg fået forstærket fra klubbens side, og jeg er mere end klar til at fortsætte mit ophold på Ama’r. Det hele bliver så bedre med nyheden om, at fansene kommer tilbage på lægterne, og det bliver klasse at få dem tilbage i Sundby Idrætspark,” siger Markus Bay.


Fremad har nu sikret sig den 24-årige midtbanespiller for yderligere tre sæsoner. 91 Fremad-kampe på CV’et, fortæller også hvilken væsentlig del af holdet, Bay har været, siden han kom til klubben.

Gaxe ser på forlængelsen med stor glæde:


”Der har været en rigtig god dialog den seneste måned med Bay, og det har nu givet det bedst mulige udfald. Det er med stor glæde, vi kan forlænge kontrakten med yderligere tre år. Bay har gennemgået en flot udvikling henover tre sæsoner siden ankomsten i 2018. Vi har sammensat den rigtige plan og mål for udviklingen. Det passer ind hos både Bay og Fremad Amager som nøglespiller på holdet. Den rolle skal han tage endnu mere til sig de næstkommende sæsoner,” slutter Gaxe.


Stort tillykke til Fremad og stort tillykke til Bay!