NY MEDIEPARTNER I FREMAD AMAGER - HOVEDSTADENS MEDIEHUS

Der bliver lukket spændende aftaler i den kommercielle afdeling i øjeblikket - der sparkes liv i aftalen mellem Øens førende medie og fodboldklub!


Hovedstadens Mediehus udgiver Amager Bladet og Ama'rLIV samt syv andre københavnske ugeaviser og på deres digitale platforme.

Kommerciel chef i Hovedstadens Mediehus, Dennis Rasmussen, glæder sig over den nye medieaftale:

”Vi har en særlig interesse i at styrke samarbejdet mellem virksomhederne i Fremad Amagers erhvervsnetværk, og det er helt naturligt, vi er en del af det fællesskab,” forklarer Dennis Rasmussen, og ser blandt andet frem til at udgive et erhvervsmagasin i samarbejde med Fremad Amager.

Redaktør Jan Jeppesen mener, det giver god mening, at Øens førende medie og fodboldklub spiller på samme hold.

”Historisk set er det to hæderkronede institutioner på øen, der ikke hviler på laurbærrene. Fremad Amager har en klar strategi for at spille i Superligaen, og Amager Bladet har en klar strategi for at blive amagerkanernes klart foretrukne lokale medie på alle platforme. Derfor er det oplagt, at Fremad Amager og Amager Bladet med hver deres vinderkultur, sparker mere liv i et i forvejen langt og frugtbart samarbejde," siger redaktøren.


Kontakt Anette Manniche via aj@faelite.dk eller Simon Bonnerup Kristensen via sk@faelite.dk for mere info om netværket i Fremad Amager.



Fremad Amagers sælger, Simon Bonnerup Kristensen, står placeret med Redaktør Jan Jeppesen (tv. på billedet) og Kommerciel Chef, Dennis Rasmussen (th. på billedet).