NY VIRKSOMHED I NETVÆRKET – SØN AF TIDLIGERE SPILLER

Vi starter året med en skarp besked fra salgsafdelingen. Der er hentet nye kræfter ind til netværkskredsen i Øens Erhvervsnetværk. Malerfirmaet Morten Skytte har underskrevet en aftale som netværkspartner.


Historien er speciel for Morten Skytte hvis far, Frank Skytte, spillede i den magiske Fremad-trøje. Ikke nok med han spillede hele 156 kampe for førsteholdet, så spillede Frank også på det legendariske 1972-hold, der var i pokalfinalen mod Vejle Boldklub. Frank Skytte spillede tilmed de to historiske kampe mod FC Besa fra Albanien i kvalifikationen til Europa Cup.


"Bevæggrunden for at vi har valgt at være sponsor i Fremad A, er jo at min far er tidligere spiller/ anfører for 1.holdet i klubben. Vi skal tilbage til da Fremad A var i pokalfinalen og tabte til Vejle, samt spillede kvalifikation til Europa cup i 1972. Det blev en flot statistik med 156 kampe. Siden jeg blev gammel nok, har jeg været i Sundby, når det nu har passet ind i programmet. Da jeg blev selvstændig og fik muligheden for at komme med i netværket og støtte op om klubben, var jeg slet ikke i tvivl. Fremad-hjertet spiller også en stor del i det her," siger Morten Skytte, indehaver af Malerfirmaet Morten Skytte.


Se mere til virksomheden:

https://www.malerfirmaet-mskytte.dk/


Kontakt Anette Manniche via aj@faelite.dk eller Simon Bonnerup Kristensen via sm@faelite.dk for mere info om netværket i Fremad Amager.