De nye stramninger af restriktionerne kommer ikke til at ramme alt fodbold fra U21 og ned. Derfor bliver de to pokalkampe afviklet som først planlagt for U17- og U19-holdene.
Der bliver arbejdet hårdt i de her timer, hvor de to cheftrænere Søren og MO er undervejs med forberedelserne.
I første omgang skal Bjergs tropper i duel mod en rigtig svær modstander. HIK, der er tophold i 1.Division (U19) kommer på besøg i Sundby. AC Amager og HIK skal kæmpe om en plads i kvartfinalen. U19 har vundet TI kampe i streg kombineret med både liga- og pokalkampe, og er derfor i strålende form. Det bliver en rigtig spændende test for Søren og de unge drenge med en kamp mod et højere rangerende hold.
Der er kampstart kl. 19:00.
MO og hans U17-drenge får også fornøjelsen af en pokalkamp i denne uge. De er tilmed nået frem til 1/8-delsfinalen, og skal en tur til Smørum. Der venter et opgør mod LSF på udebane kl. 18:30 onsdag aften. De to hold har mødt hinanden tidligere i sæsonen i rækken, hvor LSF fik en 4-2 sejr.
Akademiets U17-hold kommer ind til kampen i god form med tre sejre på stribe i deres række.
Held og lykke!
