DER VAR PREMIERE I DIVISIONEN FOR U17 OG 19

Grundet det strålende forarbejde af ledere og trænere med indrangeringen til U17- og U19 Division, kunne begge hold i weekenden starte en sæson mod nogle stærkere modstandere.


Michael Winther fik tidligere på sommeren ansvaret for U19-holdet, og fik hans debutkamp på hjemmebane mod Næstved:


I en AC Amager-trup hvor kun to spillere har divisionskampe på CV’et, var det en uprøvet trup, der skulle op mod en stærk modstander med erfaring fra Divisionen. Næstved kom hurtigt foran, men efter drengene havde lagt nervøsiteten fra sig, kæmpede de sig godt tilbage i kampen – desværre uden scoring.

2. halvleg fik desværre en ærgerlig start med et tvivlsomt straffespark til Næstved, der blev omsat til mål. Det endte med et hæderligt nederlag og slutresultatet 0-2. Alt i alt en fin start for U19 på trods af et nederlag,” siger Akademichef, Philip Hansen.


MO er startet på hans anden sæson som cheftræner for U17-holdet, der også spillede mod Næstved:


”U17-holdet kom resultatmæssigt fantastisk fra start med en 1-0 sejr. De kom foran i 1. halvleg med en scoring direkte på et hjørnespark. En spændende kamp, der bølgede frem og tilbage og kunne have gået i begge retninger. Kampen blev spillet med masser af power i en intens kamp med løstsiddende kort fra dommeren. Vi fik desværre udvist en AC Amager-spiller i overtiden, men vi kunne smide armene i vejret til stor jubel ved slutfløjt,” slutter Akademichef, Philip Hansen.


Begge hold skal på første udebanetur uden for Amager og Sjælland som ungdomshold. Det bliver første bustur med tidlig mødetid, hvor der venter kampe mod Kolding IF U17 og U19.