THOR LANGE EFTER KAMPEN

”Jeg føler, vi har haft nogle episoder med tidlige mål imod os. Det har taget pusten lidt fra os, og sætter os tilbage, og det er ikke godt nok. Vi skal kunne reagere stærkere og komme hurtigere ovenpå, selvom vi får en dårlig start ligesom i dag. Der skal arbejdes hårdere for at komme ind i kampen, uanset om vi laver nogle tekniske fejl undervejs. Så bliver vi også lidt skarpere, og får nemmere ved at skabe chancerne,” siger Thor Lange og fortsætter med hans version om det ærgerlige mål efter få minutter af kampen.


”De får en lidt tilfældig bold ved målet, hvor vi ender med at se skidt ud. Den ender igennem mine ben, og så får vi ikke lukket ordentligt ned. Hvidovre udnytter sådan en chance med kynisme, og så skal vi fokusere på at komme hurtigt ovenpå igen.

Det var dejligt at fansene var engageret igennem hele kampen, også i perioder, hvor vi ikke lever op til vores bedste niveau. Så skal der også lyde et buh-råb i ny og næ, når det ikke se kønt ud. Der var en kanon opbakning på tribunen igen i dag, og vi skulle have givet mere igen. Længere er den ikke,” slutter Thor Lange.