UNOPARK INDTRÆDER I NETVÆRKET

Unopark holder til i København, og kan tilbyde privat parkering i hele landet. Med deres placering i hovedstadsområdet, har de søgt efter en medspiller, hvor de har mulighed for at stifte nye bekendtskaber – i den forbindelse har de både fundet den rigtige fodboldklub og det rigtige netværk.


Ikke alene er de fodboldinteresserede, men har også flere medarbejdere, der enten spiller eller har spillet fodbold. Valget er faldet på Øens fodboldflagskib, der hverken er at finde i Superligaen, Champions League eller den berygtede Super League (trods adskillelige henvendelser) – men vi står til gengæld alene med rekorden som ubesejret i Europa.


Unopark siger følgende om det nye samarbejde:

”Vi har tegnet det her samarbejde med Fremad Amager, da vi interesserer os rigtig meget for sport. Flere af vores medarbejdere spiller, eller har spillet fodbold. Vi har derfor ledt efter en klub, hvor vi føler, vi passer ind. Den entusiasme Fremad Amager har spillet ud med, gav os mod på at blive en del af netværket. Det vi ser frem til er selvfølgelig fodbold i Sundby, og så glæder vi os til at møde en masse nye mennesker,” siger Semir Asani, der er direktør hos UnoPark. Læs mere om virksomheden: https://unopark.dk/ Kontakt Anette Manniche via aj@faelite.dk eller Simon Bonnerup Kristensen via sk@faelite.dk for mere info om netværket i Fremad Amager.