Frederik Santiago Holst forlænger

Trupsammensætningen frem mod den nye sæson er i fuld gang og vi er glade for at være nået til enighed med Frederik Santiago Holst om en forlængelse af hans kontrakt!


Frederik sætter følgende ord på forlængelsen: "Jeg er super glad for at vi er kommet til enighed om en forlængelse.

Da jeg kom tilbage til Amager, var det lidt planen og mit håb fra starten, at jeg skulle forsætte herude i så lang tid som klubben vil have mig. Jeg føler mig hjemme herude. Gutterne på holdet, staben og menneskerne omkring passer godt til mig og min personlighed.

Jeg glæder mig enormt meget til, at den nye sæson skal sparkes i gang. Vi skal kigge højere op i tabellen og vinde så mange kampe som overhovedet muligt, så vi kan give jer fans noget at glædes over og en klub at være stolte af."

Også David Boysen er glad for at holde på Frederik, der betyder meget for omklædningsrummet: "Frederik har i sin tilbagevenden til øen gjort det fremragende og har spillet mere eller mindre alle kampe. Han har en stor indflydelse på hvordan truppen har det - både på og udenfor banen.

Han er en fremragende karakterer at råde over hele vejen rundt og vi er glade for at vi er blevet enige om en nye aftale"

Forrige
Forrige

4 spillere forlader Fremad Amager ved kontraktudløb

Næste
Næste

Christian Hørby klar for Fremad Amager