Mohcin Belouahi er klar for Fremad Amager

Mohcin kommer til fra ABs U19 hold hvor han i den forgange sæson var en stor profil og lavede 13 mål. Den 19årige kantspiller har trænet med holdet her i opstarten, hvilket nu har kastet en aftale af sig.

David Boysen er glad for den unge spiller: "Mohcin kommer til fra AB hvor han var en stor profil for deres dygtige U19 hold, der blandt andet nåede helt til pokalfinalen i starten af juni. Mohcin har gjort det aldeles fremragende til sin prøvetræning hos os og vi glæder os til se ham i fremad trøjen. Hvis han skal beskrives med to ord, så må det være ubekymret og uforudsigelig."

Velkommen til Amager, Mohcin!

Forrige
Forrige

Jonas Idris klar for Fremad Amager

Næste
Næste

Jeppe Brinch forlænger og 3 spillere med udløb